Der er ingen, der bruger hetero som skældsord, så hvorfor bruger vi bøsse, homo, lebbe eller trans som om, der er noget negativt ved at være det?
Du har måske selv gjort det uden at vide det. Du har måske selv sagt:
”Ser jeg bøsset ud i den her skjorte?”
”Hun ligner en rigtig betonlebbe!”
Så må vi desværre fortælle dig, at du er homofob – ligesom mange andre danskere.
Vi ved det godt, det er hårdt at få at vide!
Vi bruger tit homofobiske ord og udtryk uden at tænke over det.
Vi er homofober uden at vide det.
Den gode nyhed er, at man kan ændre sig og blive en god allieret.